Tonni "Barser" vandt SM i Sjavs 2011
Kom ind og se den fine pokal på Gustav Wieds Vinstue
 


 Kik ind hvis du er interesseret i et sjovt og anderledes kortspil. Du vil næsten altid finde nogen, der har lyst at spille med dig.

Spilleregler for Sjavs, som vi spiller det i Roskilde.

3 Deltagere.

20 Kort (Es, Konge, Dame, Knægt og 5).

Kortene har to former for værdi: Stikværdi og pointværdi ved sammentælling.

Stikværdi:

Der spilles med fast trumfrækkefølge:

Klør dame
Spar dame
Klør knægt
Spar knægt
Hjerte knægt
Ruder knægt
Klør Es
Klør konge
Klør 5

Øvrige kort har deres normale værdi.

Der skal bekendes kulør.
Kortene gives 3 til hver 2 til ”katten” og 3 til hver.
Meldinger er Pas, Spil og Stryger.
Vi spiller med at Spil og Stryger er ligeværdige.
Ved pas går muligheden for at melde videre.
Den der melder Spil eller Stryger er spillemand og spiller mod de 2 andre ved bordet.
Meldes der spil kan man bytte 2 kort med de 2 kort, der ligger i katten (man lægger først
kort fra hånden inden man ser/tager katten). Ved Stryger bytter man ingen kort og man må ikke se katten.
Spillemanden skal have mindst 61 point i sine stik (inkl. Katten).

Kortenes pointværdi i stikkene:

Es: 11 point
5: 10 point
Konge: 4 point
Dame: 3 point
Knægt: 2 point

Første udspil foretages af den spiller, der sidder til venstre for kortgiveren. De næste udspil foretages af stiktageren.

Regnskabet føres ved, at der tælles ned fra 50. Den der først er på 0 point har tabt.

Opnår spillemanden 61 point nedskrives de 2 andre med 4 point, hvis de har opnået 31 point

til sammen ellers nedskrives de med 8 point. Har de ikke fået stik nedskrives de med 16 point.

Opnår spillemanden ikke 61 point nedskrives han med 8 point. Hvis spillemanden ikke får stik nedskrives han med 16 point.